Ansøgere / kandidat


 

Ansøgningsproces
Kan du se dig selv i en stilling, som vi besætter for en kunde, kan du fremsende din ansøgning inklusiv CV til Hovedjægerne på følgende e-mail: Når du har indsendt din ansøgning, modtager du en bekræftelse på mail, så du ved, at vi har fået dine informationer.

Samtale
Når vi har gennemlæst alle modtagne ansøgninger, udvælger vi dem, hvis kvalifikationer vi vurderer bedst matcher jobbet. Er du blandt de udvalgte, vil du blive kontaktet over telefonen og kaldt til samtale hos os. Til samtalen kigger vi ikke kun på dine faglige kvalifikationer, men også om du som person passer til jobbet. Det er vigtigt at klarlægge, om dine karriereønsker og din motivation kan blive opfyldt i den pågældende stilling, og om du vil blive glad for at arbejde for den aktuelle virksomhed.

Test
Vurderer vi, at du skal med videre til 1. runde samtale med virksomheden vil du inden samtalen få en mail med et link til en personlighedstest. Denne skal du gennemføre, før du møder op til samtalen. I mailen vil al information om testen fremgå. Vi anvender Disc profil analyse.

1. Runde samtaler med virksomheden
Når vi har gennemført test og samtaler med alle potentielle kandidater, kommer de kandidater, vi vurderer, egner sig bedst til jobbet, videre til en samtale hos virksomheden. Herefter er det virksomheden, som foretager den endelige udvælgelse.

Hvor er jeg i processen?
Undervejs i processen sørger vi for at holde dig opdateret om, hvor du er i forløbet. Det kan ske, at der går et stykke tid, inden du modtager besked om, at du er gået videre eller får et afslag. Det betyder ikke, at vi har glemt dig, men blot at ansættelsesprocessen kan tage længere tid end først antaget.

Diskretion og fortrolighed
Vi behandler altid oplysninger om vores kandidater og kunder fortroligt. Under vores interview med dig vil vi drøfte dine tidligere resultater, ambitioner og ønsker samt give dig feedback på generelle styrker og begrænsninger. Det er vores mål, at du som kandidat – uanset om du bliver ansat eller ej – oplever processen som grundig og afklarende, og at vores iagttagelser har været konstruktive og nyttige for dig i dit videre karriereforløb.

Hovedjægerne er godkendt af datatilsynet, hvad betyder det for dig?
Ved registrering af mine oplysninger hos Hovedjægerne giver jeg samtidig min tilladelse til, at Hovedjægerne må opbevare mine oplysninger i en begrænset periode. Du kan altid anmode om at få fjernet dine registrerede oplysninger. Ved et eventuelt interview hos Hovedjægerne vil du endvidere blive bedt om, at underskrive en samtykkeerklæring.

 
Kontakt
Bliv ringet op
Vi ringer gerne og tager en uforpligtende samtale med dig.
Kontakt os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til os.